
Er du vores nye kollega?
Er du vores nye kollega?
Hos HF & VUC Online udbyder vi HF Enkeltfag som fjernundervisning.
Har du flair for digitale teknologier? Brænder du for at undervise? Er du god til at formidle din faglige viden? Motiveres du af at hjælpe eleverne bedst gennem deres uddannelse, og vil du være med i et stærkt undervisningsfælleskab? Så er du måske vores nye kollega.
Flere gange om året søger vi efter nye kolleger med helt specifikke kompetencer. De stillingsopslag vil du altid kunne finde på Jobindex og her siden. Når vi ikke søge specifikt er det fordi vi er fuldt bemandet på alle områder. Men det sker løbende at vi ansætter onlineundervisere på fuld- eller deltid, hvis der pludselig opstår et behov.

HF & VUC Online er en del af NEG
NEG er et stort og ambitiøst uddannelsescenter. På vores afdelinger placeret i Holbæk og Kalundborg tilbyder vi et hav af gymnasiale- og erhvervsuddannelser inden for HHX, HTX, EUD, EUX, HF, AMU og GSK. På vores onlineafdeling tilbyder vi blandet andet HF, EUD og EUX. Med næsten 3.000 årselever på skolen påtager vi os et stort ansvar for mange unge mennesker, som er på vej til en karriere i erhvervslivet eller ønsker at læse videre på en videregående uddannelse.
Vores målsætning er helt klar: Vi skal tilbyde onlineuddannelser og onlinekurser af højeste kvalitet på alle vores uddannelsesområder. Kvaliteten, og herunder den pædagogiske kvalitet, i alle vores onlineuddannelser, skal være et væsentligt argument når du vælger NEG som uddannelsessted til din HF, EUD eller EUX som fjernundervisning.
